Inden du indskriver dit barn

Som forældre til et barn på en friskole stilles der også forventninger til jer.

Skolen er forældrenes skole
Som forældre er du en aktiv deltager i dit barns skoleliv. Bestyrelse og forældreråd træffer afgørende beslutninger sammen med skolelederen. I fællesskab har vi arbejdsdage og holder skolen rengjort, ligesom vi mødes til julefest, teaterforestillinger og sommerafslutning hvert år.

Arbejdsopgaver
Som forældre har man arbejdsopgaver på skolen. Alle forældre deles om rengøring af skolen, hvilket betyder 2 – 3 rengøringer i løbet af året. Derudover afholdes der årligt 3-4 arbejdsdage, hvor vi i fællesskab udfører forbedringer på skolen.

Forældreråd
Vi har et forældreråd, som på foranledning af skoleleder og bestyrelse har ansvaret for at varetage forskellige opgaver. Det er bla. at tildele opgaver til forældrene som at arrangere fester, rengøringsplaner, og tage godt imod nye forældre og børn.

Udmeldelse:
Information om udmeldelse finder du her